TRÆSLØJD
Et møbel i træ fra idé til færdigt produkt
1. VIDEREGÅENDE
En del af håndværkspensum i 1. videregående er at udforme et mindre møbel i træ.
Processen med at lave et møbel er i virkeligheden arbejdsgangen i enhver designproces. Her skal eleverne gå vejen - fra en idé, til det færdige produkt. Først laver eleverne skitser, dernæst arbejdstegninger og herunder beregner de dimensioner på eksempelvis en bordplades tykkelse i forhold til benenes dimensioner. Kan det bære? Ser det klodset ud? Det er her, i planlægningen, at arkitekten skal være vågen. Når først arbejdet med at lave møblet går i gang, er det ret besværligt at ændre på designet. Vi bestemmer hvilke træsorter, der skal bruges, beregner materialeforbrug og udregner priser, bestiller materialer hjem, og først dér kan det egentlige håndværksarbejde begynde.
Det ru træ kommer hjem, og vi kan begynde at høvle træet op, afrette det og høvle det i tykkelse. Vi anvender de teknologiske muligheder, der ligger i brugen af rundsav og el-høvl. Hernæst kommer arbejdet med at laminere, sammenlime flere stykker træ, så vi kan opnå de ønskede dimensioner til eksempelvis en bordplade. Der skal tænkes i samlingsmetoder, beslag eller tappe? Hvad er stærkest? Hvad ser ordentligt ud? Undervejs er der mange situationer, hvor dømmekraften sættes på prøve, hvor der skal overvejes, før der besluttes. Projektet med at lave sit eget møbel skal elevene gerne hente i kræfterne fra de erfaringer, de har opnået gennem årene i sløjdsalen.
De ting, som eleverne laver i 1. videregående spænder altid vidt, og kan fx. være borde, bænke, taburetter, senge eller et stativ til et samuraisværd.
Af sløjdlærer: Per Johan Madsen
Se også billeder fra andre håndværk her
ER STEINERELEVER KREATIVE?
Ja, men ikke fordi de kan hugge i sten
og spille violin
Af Martin Schwartz, 2014
Dimmitend fra Rudolf Steiner-Skolen i Odense, 1994
”What’s it like over there in Amsterdam?” spurgte Neil, efter han fra de andre stamgæster havde erfaret, at de to nye ansigter i Dana’s Diner var fra Denmark. Og ikke nok med det, de sad minsandten også og tegnede med noget underligt udstyr på deres computere.
De to nye ansigter hed Mads og Martin, og de kunne af gode grunde ikke redegøre nærmere for situationen i Amsterdam, eftersom de kom fra København. Helt oprindeligt kom de fra Odense, og hvis Neil havde spurgt yderligere ind til deres baggrund, ville han have fået en forklaring om, at de også havde gået på Rudolf Steinerskolen sammen ude i Lindved. Men Neil havde tilsyneladende allerede glemt sit indledende spørgsmål, for han var nu gået i gang med en helt ny sætning, som vistnok sluttede med noget i retning af ’nice meeting you!’ Derpå gik han tilbage til sit bord i samme overbevisning, som da han havde forladt det; nemlig at Danmark ligger i Amsterdam.
Som tidligere steinerelev tager man nu ikke den slags spørgsmål så højtideligt, for uvidenhed og fordomme om ens baggrund er man ganske vant med. Man kommer fra et kreativt hjem med brune høns i den biodynamiske baghave og med forældre, som begge går i islandske sweatere, selvom de ikke aner, hvem Sarah Lund er. Forestillingen om steinereleven som uddannelsessystemets gademusikant er så sejlivet, at selv forældrene til steinerelever har brug for at høre, at deres børn ikke er henvist til en blindgyde i kvote2-systemet efter 3. VG.
”Hvad er dine erfaringer med en steinerbaggrund?”, spørger de mig, som jeg står der i rækken af andre tidligere steinerelever, der også er inviteret ud på skolen for netop at give forældre og elever svar på det spørgsmål. Men også for at fortælle, hvad vi laver i dag?
Så den hersker her altså stadig……tvivlen….. ganske som jeg selv oplevede den, da jeg i sin tid var elev på skolen. Er man godt nok rustet? Kan det betale sig? Og ikke mindst, er der brug for steinerelevens kreative baggrund derude i samfundet? Jo, spørgsmålene er helt de samme, som dengang, men nu er det mig, som skal give svarene.
Så jeg forklarer, at jeg i dag er illustrator og tegner alt lige fra silkeaber til lyseblå containerskibe. Mest overrasket bliver folk, når de hører, at jeg lever af at tegne; mindst overrasket bliver de, når de erfarer, at jeg er tidligere steinerelev.
Og jo, det skyldes da ganske sikkert steinerskolen, at jeg i dag lever af min kreativitet, men ikke af de grunde, som mange tror. For nok har tegneturen til glyptoteket i 9. klasse stimuleret min tegnelyst, men det er i langt højere grad en veludviklet evne til selv at se muligheder, som har banet vejen for det, jeg laver i dag. Jeg er ikke per automatik kreativ, fordi jeg kan tegne, selvom mange helst laver den ligning. Kreativitet viser sig ved evnen til at se nye anvendelsesmuligheder med sin faglighed, hvadenten man er tegner, tømrer eller tandlæge, og her er man som steinerelev godt skolet.
Men lad mig vende tilbage til Dana’s Diner og Mads og Martin. Det er nemlig mig, som er Martin og Mads…..ja, han er min tidligere klassekammerat. I skolen var Mads vild med at tegne oversigtskort, mens jeg var mere optaget af at tegne dyr og fugle. Omstændighederne ville, at vi begge valgte tegneriet som vores levevej, og kunne vi så ikke ligeså godt arbejde lidt sammen? Men om hvad? Havde nogen mon brug for et kort med dyr?
Måske San Diego Zoo i Californien, som på deres hjemmeside brystede sig af at være verdens største zoologiske have og alligevel kun frembød et sølle farveløst kort. Minsandten ja, det syntes de var en god idé, og de ville sågar betale os for at komme over at peppe deres oversigtskort op.
Vores opgave med at tegne oversigtskortet for San Diego Zoo blev startskuddet på et samarbejde, som hverken Mads eller jeg havde planlagt eller drømt om på forhånd. Det var en mulighed, der opstod, fordi vi tænkte kreativt og selv kom med forslag til, hvordan noget eksisterende kunne gøres anderledes. Som jeg står der i eurtymisalen sammen med de andre tidligere steinerelever, forstår jeg, at evnen til at se og skabe muligheder åbenbart er et meget steinerisk træk. Vi udtrykker og oplever det på hver vores måde, men der er en grundtone hos os. Tvivlen fra dengang er på en forunderlig måde blevet til en tro på egne evner. Evnen til at se muligheder med det, vi hver især kan.
Siden opgaven for San Diego Zoo har Mads og jeg tegnet oversigtskort for mange zoologiske haver rundt om i verden. Mads tegner kortene og jeg tegner dyrene. Senest sad vi sammen og tegnede for Los Angeles Zoo, som tilfældigvis ligger blot et Orla Frøsnappers spytslængde fra Dana’s Diner.
Martin Schwartz (1974)
1994 Afslutning af 3. VG på Rudolf Steiner skolen i Odense
1995 Ansat som illustrator på Naturama i Svendborg
1996-98 HF på VUC i Odense
1998-2004 Film –og Medievidenskab på Universitet i København
2005 –2014 Freelance illustrator og grafisk designer.
KOBBERSLØJD
Eller jagten på tavs viden
10. KLASSE
Efter elevernes erfaringer med at smede i stål, som er pensum i 9. klasse, kommer turen til kobber, som er temaet i 10. klasse
Her laver eleverne nogle rigtig fine skåle i 1 mm kobberplade, hvor de har banket formen op ved indvendig drivning med korpushamre. Det er en teknik, der kræver, at kobberet opvarmes til mindst 600 grader, hvis man skal kunne forme i det. Det usædvanlige ved kobberet er, at det fortsat holder sin formbarhed, når det køles ned. Dét, der efterfølgende hærder kobberet, er den deformation, der sker ved, at vi banker på det.
Kobberet er forholdsvis blødt, formbart, varmeledende, el-ledende og blander sig gerne med andre metaller/stoffer. Ser man på, hvad kobber bruges til og har været brugt til op gennem historien, viser der sig et billede af et metal, der fortrinsvis har været bærer af kommunikation og kultur: Kogekar, mønter, musikinstrumenter og skulpturer. I nyere tid er der i kommunikationsindustrien blevet brugt kobber, som aldrig før inden for fx. it, mobiltelefoner, el, energi, m.m.
I arbejdet med metallerne søger vi først og fremmest at nå til en fornemmelse af metallets ‘væsen’, dvs. dets egenskaber. Det er en kendsgerning, at de forskellige metaller har deres egen signatur. Erkendelsen af dette opnår eleverne gennem arbejdet med metallet på forskellige måder. Vi hører derfor også om kobberets tilstedeværelse i jorden, planteriget, dyreriget og i den menneskelige organisme. Hvilken virkning har kobberet fx. på vores krop, og hvorfor er der dobbelt så meget kobber til stede i vores lever som i noget andet organ? Ja, der er rigtig mange interessante spørgsmål, som dukker op, når man prøver at følge et minerals vej gennem det økologiske kredsløb.
Erkendelsen af dette forløb opnår eleverne derfor gennem arbejdet med metallet på forskellige måder. Samtidig øver eleverne korrekt brug af værktøj og når dertil, hvor de på egen hånd kan øge kravene til kvalitet. Der er syn for sagen i arbejdet med hammeren. Et forkert slag ses øjeblikkeligt og må korrigeres. For at mestre en teknik må den samme bevægelse øves 10.000 gange. Mestre bliver eleverne ikke på så kort tid, men de når at få et godt indblik i arbejdet med dette metal. Og dét, kroppen lærer, lagres et sted, som ikke kun sidder i hjernen.
“Det er ikke al viden, som er tilgængelig gennem vores sprog, megen viden er gemt i kroppen, og kan kun formidles gennem hænderne. I den skandinaviske håndværksforskning kaldes det tavs viden” (citat fra bogen: 'Kloge Hænder' af Mattias Tesfaye).
I 1. HF arbejder eleverne videre med sølv.
Af Per Johan Madsen
Lærer i stål-, kobber- og sølvsmedning
Se også billeder fra andre håndværk her
ORKESTERREJSE
EN UGES REJSE MED MUSIK - 5 KLASSER SAMMEN
Hver år i maj eller juni tager 8. klasse - 3. videregående på en uges fælles orkesterrejse for at synge, spille musik, give koncerter og for at møde elever på andre Steinerskoler i udlandet. Eleverne har øvet programmet til koncerterne flittigt gennem hele skoleåret og optræder med ét stort kor og tre orkestre: Harmoniorkester, strygeorkester og symfoniorkester. Alle elever spiller og synger, og arbejdet på tværs af de fem klasser er meget værdifuldt for det sociale fællesskab blandt eleverne. Rejsen går eksempelvis til Tyskland, Sverige, Norge eller Holland. Eleverne bliver ofte indlogeret privat hos familier fra værtsskolerne, og det er vældigt udfordrende og givende for eleverne at få indblik i andre familiers liv og vilkår. Derudover er det en god mulighed for dem at kunne øve deres kundskaber i fremmedsprog. I 2013 gik rejsen til Tyskland og Holland.
FORBEREDELSERNE
Det kræver en del forberedelse at kunne tage på orkesterrejse. Faktisk øver eleverne gennem hele skoleåret på programmet til de koncerter, som de skal optræde med. Og det er slet ikke så lidt, der skal øves, for skolen optræder både med ét stort kor og tre orkestre: Harmoniorkester, strygeorkester og symfoniorkester. Som altid spænder musikken vidt.
ET UDPLUK AF OPLEVELSER
I foråret 2013 gik rejsen til Remscheid i Tyskland og derefter til Groningen i Holland, og med på turen var knap 90 elever, fire lærere og én forælder. I begge byer blev hele flokken indkvarteteret privat hos familier med tilknytning til de to Steinerskoler.
Vi bad nogle af eleverne fortælle om deres oplevelser og betragtninger fra rejsen her
Besøg på vores skole
I efteråret 2013 havde vi besøg af 64 elever og lærere fra Steinerskolen i Remscheid i Tyskland.
